HVORNÅR: Tirsdag den 11. marts kl. 19.30. 

HVOR: Folkerummet på INSP, Slagteristræde 9, Roskilde, 3 minutters gang fra Roskilde Station.

Svend Erik Engh maler sagnfigurerne frem på din indre skærm.

Svend Erik Enghs 24 fortællinger fra folkedybet er gamle danske eventyr og folkesagn fra vikingetiden frem til 1800-tallet. De handler om drager og trolde, prinser og prinsesser, godsforvaltere og skomagere, præster og degne. I fortællingerne optræder ofte en vis gammel kone, og somme tider Vorherre eller Fanden selv. Og hver gang de åbner munden, så taler de i en sjov nutidig københavner-dialekt med tilhørende udråb og tegneserielyde. Det er fortællerens dialekt. Og den gør figurerne sært levende. De kommer til stede i rummet. 

Vi kender dem godt, for de minder forbavsende meget om os selv.

Kom og oplev live historiefortælling som det gik til i gamle dage på tingstedet og rundt om bålet.

>