Historier, lydbøger, billedbøger, videobøger – Sporvognsbilletten, en fortælling af Annette Bering Liisberg på online mødestedet Storybox.dk

Sporvognsbilletten

Historiefortæller Annette Bering Liisberg fortæller om den morgen i 1960erne, hvor hun skal til sin allerførste jobsamtale – og glemmer at få penge med til sporvognsbilletten ...

TRYK PÅ BILLEDET, HVIS DU VIL SE FORTÆLLEREN

Mordet på præsident Kennedy

Præsidentmordet

Historiefortæller Jens Peter Madsen var 13 år gammel, da nyhedsoplæserens stemme i familiens radioapparat fik faderen til at udbryde: "Det var det, som ikke måtte ske ..."

konfirmationsgave

Kirstens konfirmationsgave

"Vil du ikke vide hvad klokken er," spurgte Kirsten og skævede ned til sit håndled. Før han overhovedet kunne nå at svare, følte hun en stille fryd. Armbåndsuret! Konfirmationsgaven!

Drivhusgartneriet

Ole Lambertsens forældre drev et drivhusgartneri på Fyn. Med alt til faget hørende. Lange arbejdsdage. Vindueskridt. Lugning. Og sprøjtegifte ....

Atomvåben-marchen fra Holbæk til København

Atomvåbenmarchen

Fortælleren Susie Haxthausen:
"I påsken 1961 fik jeg lov til at tage til Danmark for at gå med i "snestormmarchen" fra Holbæk til København, bedre kendt som "Atomvåben-marchen".  

Kvindebevægelsen i 1960erne – Kvindernes Ø – Femø

Kvindernes ø

Som ung ville Susie Haxthausen  rigtig gerne være med til at kæmpe for kvindernes rettigheder. Derfor rejste hun til ø-lejr på Femø. Men ... skulle man nødvendigvis være lesbisk for at kunne kæmpe med i kvindekampen?

Kartoffellandet Lammefjorden_20

Pigen fra kartoffellandet

Historiefortæller, lærer og seminarielektor Kaja Vildersbøl (1950-2018) fortæller, hvordan det var at vokse op på Lammefjorden, hyppe kartofler og være udset til at blive "ung pige i huset"

kolonihavehus

Leifs kolonihavehus

Billedkunstneren, musikeren og gøgleren Leif Sylvester Petersen fortæller om den virkelige baggrund for radiohittet "Mormors Kolonihavehus"

soldat i den kolde krig

Soldat i den kolde krig

Billedkunstneren Leif Sylvester Petersen aftjente sin værnepligt som soldat på Bornholm, den yderste danske vagtpost imod en eventuel russisk invasion ...

Min vej til kunsten

Billedkunstneren Leif Sylvester Petersen kom i lære og blev udlært som tømrer. Men han ville meget hellere lave kunst, fortæller han i dette tilbageblik på ungdomsårenes drømme og håb.
Foto: Gavlmaleri af Hans Scherfig, Kapelvej, Nørrebro 1962.

Med Radio Luxembourg på transistorradioen kunne de unge i tresserne for første gang lytte til deres egen musik på deres eget værelse. Fortælleren Jens Peter Madsen var en af de mange, som tunede transistoren ind på Radio Luxembourg.

Radio Luxembourg

Historiefortæller Jens Peter Madsens ungdomsoprør startede måske i de år, hvor han hørte en ny, vild og dragende slags musik i radioen – på Radio Luxembourg

Beatmusikken truer - en fortælling af Carl Erik Lundgaard

Oooooh, holly golly

Musikeren og fortælleren Carl Erik Lundgaard mindes sin første optræden med beatmusik. Det var til en skolefest, hvor børnene gik helt i selvsving og hvor præsten tordnede: "Vil I så holde inde med den abe-musik!"

Sorgenfri, hvor livet ikke altid var så enkelt, som de snorlige husrækker kunne give indtryk af

Sorgenfri

Musiker og fortæller Henrik Strube mindes en barndom i Sorgenfri, hvor hverdagene ikke altid var lige så velfriserede som alle de ens rækkehusforhaver

Dorte Futtrup 1965 eksamenslæsning på græsplænen

Slankekuren

Året er 1960 eller deromkring. Historiefortælleren Dorte Futtrup prøver som et udslag af søstersolidaritet en helt ny form for slankekur, viklet ind i plast

højskolen kirsten madsen

Højskolen ændrede mit liv

Historiefortælleren og landmandskonen Kirsten Madsen mødte medrivende frihedstanker på højskolen. Her mødte hun også sit livs kærlighed

Fortællingerne på denne side er et lille udsnit af undervisningsmaterialet 1960erhistorier.dk.
I 2013 optog historiefortæller Jens Peter Madsen og journalist Carsten Legaard 134 interviews og erindringsfortællinger med kendte og ukendte danskere, som havde én ting til fælles: De var børn og unge i 1960erne.

Optagelserne blev samlet i Undervisningsministeriets materialesamling som kildemateriale til elevprojekter i folkeskolens ældste klasser.

Baggrundsbilledet viser en situation fra besættelsen af Københavns Universitet 19. april 1968. Studenteroprøret var forbundet til ungdomsoprøret. Det var på samme måde en protest mod autoriteter og det etablerede samfund, men det havde også baggrund i konkret forhold på studierne. Antallet af indskrevne studerende var på ti år mere end firedoblet; fra 4.700 studerende i 1958 til 21.500 i 1968. Hverken universitetets fysiske forhold eller de personalemæssige var fulgt med udviklingen. Samtidig opfattede grupper af studerende universitetets styre som dybt forældet.

Oprøret begyndte, da der natten til 21. marts blev malet slagord på en af universitetets mure. Teksten var "Bryd Professorvældet" og "Medbestemmelse nu", hvilket også blev temaet for flere demonstrationer arrangeret af de studerende. De krævede mere indflydelse, bl.a. i studienævnene, hvor de studerende ønskede halvdelen af pladserne. Den 19. april besatte mellem 100 og 150 pyskologistuderende Psykologisk Laboratorium, og 23. april var der en stor demonstration på Frue Plads med omkring 5.000 deltagende. Besættelsen af laboratoriet varede til 26. april.

Del historien med en ven