
I sommeren 2021 gennemførte Fyns Grafiske Værksted en række sommer-workshops for børn som en hilsen og velkomst til den nye nabo, det ny H. C. Andersen Museum. Hvad var mere naturligt end at sætte børnenes kreativitet i gang med et H. C. Andersen eventyr. Der gik bud til den lokale historiefortæller, Jens Peter Madsen. Historiefortælleren havde ikke mulighed for at optræde så mange gange hen over sommeren, så han foreslog, at der blev indspillet en række H. C. Andersen eventyrfortællinger i hans egen genfortælling.
Fyns Grafiske fik sin egen side på Storybox.dk, så det var nemt at afspille eventyrene på pc og projektor. Og den side har værkstedet endnu den i dag, hvis der skulle komme gæster i værkstedet med behov for at blive inspireret af et H. C. Andersen eventyr. Og det er ganske vist.

Vil du høre mere om mulighederne for streamet historiefortælling og foredrag til dine medlemmer eller borgere?
Tag fat i tilrettelægger Carsten Legaard
på telefon 50 53 52 51.
Jeg har været en af underviserne på Fyns Grafiske Værksted denne sommer, og har haft stor glæde af at kunne sætte en ramme og en stemning med en fortælling. Det er ikke alle dage jeg har brugt det, der er forskel på holdene, men eventyrene er blevet lyttet til og kigget på.
VH Ingrid