Her er vores bud på, hvordan I tackler
"forlænget juleferie" og får en jul
som I sent vil glemme

Fem dages "forlænget juleferie" har tilsyneladende sendt chokbølger igennem Danmark. Imens regeringen, kommunerne samt lærer- og forældre-organisationer diskuterer, hvordan de skal tackle "problemet" med fem dages hjemsendelse af de 6-16 årige, så vil vi gerne slå til lyd for, at I snarest muligt finder julestemningen frem.

Foto: Andrea Piacquadio


Juleevangeliets fredsbudskab. Julen som familiens højtid. Samværet. Den ekstra tid.
Tid til det vigtige. Tid til samvær og dannelse. Tid til noget af det, som hverken skolegang eller fjern-undervisning kan erstatte.

Derfor lyder vores julebud: Brug den "forlængede juleferie" som I vil, men glem ikke, at advents- og juletiden er en familiehøjtid, en sjælden mulighed for at sætte samværet højere end travlheden, forbruget, karrieren, de perfekte juledepressioner og den alt for rigelige julemad.

Foto: Marcus Aurelius

Uanset din rolle i familien – barn, teenager, skaffer, bedsteforælder – så tag ansvar for, at denne jul bliver lidt anderledes. Sæt familie-samværet og familiesamtalen i højsædet.

Er I adskilt fra familiemedlemmer på grund af afstand eller forsigtighed, så sæt kontakten til dem i højsædet med daglige opkald på videotelefonen!

Kender I andre, som sidder alene i denne tid, så inddrag dem
i familien!

Herunder får I nogle eksempler på, hvad I kan snakke om på tværs af generationer. Gør det, gentag det, gør det til en god vane.
Så får I en jul som I sent vil glemme!

Foto: Andrea Piacquadio

Find billeder i gamle familiealbums og spørg: Hvem er det? 

At fortælle på tværs af generationer kan give de unge et længere og dybere perspektiv på nutidens fremherskende spørgsmål. 

Spørgsmål som: Hvad er identitet? Hvad er værdier? Hvordan overlever man dårlige tider, krige og ulykker?

Sæt familiens unge og gamle sammen, om nødvendigt virtuelt.
 Lad samtalen begynde!

Foto: BRETT JORDAN

Spørg bedstefar og bedstemor: Hvad lavede I på jobbet?

Bedstefædre og bedstemødre til lidt større børn har ofte sluppet forbindelsen til arbejdsmarkedet.

En forbindelse som har gjort dem til de mennesker, de er, og som har givet dem væsentlige erfaringer om livet.

Sæt familiens unge og gamle sammen, om nødvendigt virtuelt.
 Lad samtalen begynde!

Foto: Andrea Piacquadio

Spørg "de gamle": Hvor legede I henne, da I var børn?

Bed dine forældre, bedsteforældre eller oldeforældre om at fortælle om deres bedste legested i barndommen. Begynd eventuelt med at fortælle lidt om det sted, hvor du selv elsker at lege eller være.


Her kan du og "dine gamle" se og høre et eksempel på en stedfortælling

Havde dine "gamle" en bedsteven eller -veninde?

Bed dine forældre, bedsteforældre eller oldeforældre om at fortælle om deres bedste ven eller veninde.
Begynd evt. selv med at fortælle dem om din bedste ven eller veninde.


Her kan du og "dine gamle" se og høre et eksempel på en venne-fortælling

Foto: Rodolfo Clix

Spørg "de gamle": Havde du et kæledyr, da du var barn?

Fortæl selv en historie om et kæledyr, som du har eller godt kunne tænke dig at få. Så kommer "de gamle" i tanker om noget, som får lys frem i deres øjne ...


Her har I et eksempel på en bedstefar-fortælling om "min hund"

Spørg "de gamle" om deres yndlingseventyr

Bed dine forældre, bedsteforældre eller oldeforældre om at fortælle et eventyr fra barndommen – eller genfortælle det så godt de nu kan

Ellers kan I finde mange eventyr HER



Foto: Rodolfo Clix

>