Podcast eller lydfil?
Den nemme
1 Indspil lyd som du plejer, eller brug vores ERFA-PDF
2 Oplad lydfilen til din hjemmesides mediebibliotek
3 Hent et gratis audio-plugin eller brug det indbyggede
4 Opret et indlæg eller en side og tilføj lydfilen med titel og beskrivelse – inklusiv fuld copyright
5 Gør hjemmesiden kendt
lidt for
Den smarte
1 Indspil lyd som du plejer, eller brug vores ERFA-PDF
2 Oplad lydfilen til en podcast-platform mod betaling – minimum 35-175 kroner om måneden*
3 Hent platformens audio-plugin eller hent en embed-kode fra platformen
4 Opret et indlæg eller en side og tilføj embed-koden med indbygget reklame for platformen
5 Gør hjemmesiden kendt
Den gængse definition på en podcast er, at man – efter at have indspillet sin lydproduktion – finder en podcast platform og mod betaling får en embed-kode. Derefter indsætter man embed-koden på egen hjemmeside, hvor der er størst chance for at nogen ser og hører podcasten.
Sammen med embed-koden får man et smart design, der sjældent passer med hjemmesidens design. Samt en reklame for den pågældende platform.
Under "det med småt" giver man helt eller delvist afkald på sine ophavsrettigheder.
Mindre almindeligt er det at oplade en lydfil til egen hjemmeside. Uden ekstra udgifter. Med ens eget design. Og med fuld ophavsret ... Det vil vi gerne lave om på. Lad os se på hvordan vi kan gøre det.
Skridt for skridt
I eksemplet går vi ud fra at din egen hjemmeside er en WordPress hjemmeside. Det er de fleste i vores "branche".
Der findes en sand kometsværm af audio-plugins til WordPress. Vi napper den simpleste, for vi vil gerne hurtigt i mål. Den hedder Compact WP Audio Player, og den er gratis. Så snart den er installeret, kan du indsætte en lydfil i en råsimpel player (eller flere i en playliste). Du kender formatet her fra Storybox.
Skal du bruge lidt flere funktioner, så kig selv på fx. Blubrry PowerPress eller Gutenberg Audio Block. Begge gratis ligesom den før nævnte.
Ikke mere om players. Nu skal det handle om at få lydfiler frem til playeren.
Efter din egen lydproduktion
Vi springer let og elegant hen over selve produktionen. Den har du styr på, eller også får du det, når du har læst e-bogen "Indspil".
Den færdige lydfil skal afleveres i et særligt format for at kunne begå sig i en lydafspiller, i dette tilfælde er formatet enten .ogg eller .mp3 eller .m4a.
Nu oplader du lydfilen til dit WordPress mediebibliotek på samme måde som du ville gøre det med et foto. Når lydfilen er lagret, kopierer du dens URL (webadresse) og sætter den ind i playerens shortcode.
Se eksempel:
Du behøver ikke bruge shortcodes, hvis du bruger en Gutenberg player eller pagebuilders som Elementor og Thrive Architect. De to sidste har indbyggede lydafspillere, der arbejder fint sammen med Compact WP Audio Player og samtidig sikrer tilpasning til dit eget design.
Apple og Spotify er gratis tjenester, men de er kun distributionskanaler. Du behøver stadig en hosting platform. Uanset hvilken platform du vælger, så giver du helt eller delvist afkald på dine rettigheder til værket. Det samme sker, så snart du deler værket i sociale medier. Ja! Så sociale er de "sociale" medier.