Derfor denne udfordring til den hjemsendtes forældre:
Du bliver klogere på livet når du erindrer og fortæller om din egen barndom.
Dine børn har brug for det nærvær som de får når du fortæller historier
LYT HER
HVIS DU HELLERE VIL LÆSE:
Jeg har tit ærgret mig over alle de ting som jeg ikke fik spurgt mine forældre og Bedsteforældre om. Alt det, som gjorde at de blev og var som de var – deres egen barndom.
Der er så mange ting, jeg ikke ved. Og så alligevel. Når jeg fortæller om mine forældre og mine bedsteforældre, så digter jeg lystigt til, hvor jeg godt kunne have vidst noget mere.
Og jeg synes vi skal overveje, om vores børn og børnebørn skal have det samme savn. En af de ting, som vi kan gøre for dem, det er at fortælle historier for dem om dengang vi var på deres alder, om dengang vi var børn.
Når vi fortæller den slags historier for dem, så gør vi noget, som er godt for os selv. Noget som kan være til glæde og gavn for dem og os. Og det er jo ikke at fornægte.
Har du lyst? Næste gang I sidder i sofaen skal du fortælle noget om dengang far eller mor var barn. Så skal du bestemme dig for en erindring om en bestemt situation eller et bestemt sted eller en
bestemt hændelse, og så sætter du dig for dig selv og tænker det grundigt igennem.
Lad erindringerne fylde dit hoved alt det du kan.
Man kan jo hente hjælp hos sine forældre eller hos andre, som også var vidne til dengang man var barn, eller fotoalbum og den slags.
Når du har fået set så meget som muligt for dit indre blik, så bestemmer du dig for, hvordan din historie skal slutte; hvad der skete til sidst. Og når vi gør det, så ved vi jo også godt, at der altid kommer en historie mere. Men alle gode historier har en slutning – hvad der skete til sidst.
Og når du er klar, så griber du chancen næste gang I sidder i sofaen og har fået slukket for tv'et. Så siger du til dine børn: Vil I høre om dengang ...
Det kan godt være du skal insistere, for mange børn er jo ikke vant til den slags.
Men det er godt at insistere. Og det er godt at fortælle.