Udfordring til hjemsendte - 3
Gjorde du noget som barn som du fik dårlig samvittighed over?
HER KAN DU HØRE EN BEDSTEFAR FORTÆLLE
"Istappen"
"Lille fugl"
"Paradisets have"
"Ellen og jeg"
BILLEDER FRA DENGANG
Tryk på et billede, så kan du bladre
Udfordring til hjemsendte – Opgave 3
Gjorde du noget, som du fik dårlig samvittighed over?
Fortæl din far eller mor, hvad historien handler om, og snak med dem om det du har hørt
Tænk på, om du en gang har gjort noget, som du blev ked af bagefter?
- Du kan måske straks fortælle om det du husker til din far eller mor
- Eller du kan spørge en af dem, om de vil fortælle en historie om en gang de har gjort noget som de fortrød bagefter og måske fik dårlig samvittighed over
- Spørg altid, så de ikke kan nøjes med at svare ja eller nej, men så de kommer i gang med at tænke på det og måske får lyst til at fortælle dig om den gang. For eksempel: Hvor eller hvornår var det? Hvad skete der? Var der nogen som opdagede det?
- At fortælle den slags historier er altid en byttehandel. En af jer fortæller sin egen historie, og bagefter fortæller den anden måske en, hvis han eller hun får lyst
- Du behøver ikke at fortælle den slags historier til din far eller mor lige med det samme, men det er altid godt at have tænkt på det og snakket med dem om noget ”som du har gjort og blev ked af bagefter”
Hvis du alligevel gerne vil dele din historie med nogen ...
- Så kan du måske tegne en tegning eller male et billede af din historie
- Du kan også skrive det ned i din hemmelige dagbog, som du har eller måske begynder på nu, imens skolen er lukket
- Du kan fortælle det til din bedste ven/veninde eller en af dine klassekammerater
- Du kan ringe eller skrive og fortælle din historie til den af dine bedsteforældre eller oldeforældre, som er bedst at snakke med
- Og når du alligevel fortæller den til en eller anden, så kan du altid bare sige: ”Det var bare en historie jeg fortalte” eller ”Det var bare noget jeg fandt på”
Til læreren og forældrene
Historierne i ”En dreng med en livlig fantasi” er givet som et oplæg til fortællende samvær mellem børn (6 – 15 år) og deres nære voksne.
Vi håber, at den voksne, som lytter med på historierne om drengen, selv får lyst til at fortælle om en lignende erindring fra egen barndom. Vi håber også, at børnenes interesse og spørgsmål vil hjælpe de voksne til at åbne deres egen erindring op og måske fortælle en personlig historie med afsæt i erindringen.
Andre kilder om 1960erne:
Facebook siden Husker du 1960erne
Facebookgruppen Os der var børn i 60´erne og 70´erne
www.1960erhistorier.dk