Udfordring til hjemsendte - 2 

"Bedstefar, havde du også langt hår, da du var ung?"

HER KAN DU HØRE ANDRE BEDSTEFÆDRE FORTÆLLE

"Tøsehår"

"Jeg glæder mig til militæret får dig rettet af ..."

"Efter skoletid" med Jørgen Mylius

"Min københavnerkæreste"

BILLEDER FRA DENGANG

Sådan så (nogle af) de unge ud i 1960erne – tryk for at åbne galleri

OPGAVE 2

Bedstefar, havde du også langt hår, da du var ung?

  • Kig på billeder og videoer her på siden. Prøv at forestille dig, hvordan din bedstefar har set ud med langt hår, måske helt ned til skuldrene. For sjov skyld kunne du også printe et foto af ham som han ser ud i dag, og så give ham rigtig meget hår. Måske har din mor et foto af ham fra den gang eller en gang i 1970erne.
  • I videoerne kan du høre andre børns farfar/morfar fortælle om hvordan det var at være langhåret dreng i 1960erne. Du kan genfortælle den historie, som du hører på videoerne? Hvad synes du lyder særligt  mærkeligt?
  • Hvad får du lyst til at spørge dine familiemedlemmer omkring dette med langt hår i 1960erne? Stil mange spørgsmål, og gerne nogen som de ikke lige kan svare ja eller nej til.
    For eksempel: ”Hvorfor fik du langt hår?” eller "Hvorfor ikke?",  ”Hvad syntes du selv om at drenge fik langt hår?” ”Bestemte dine forældre eller andre voksne om du måtte have langt hår?”
  • Find ord, navne, årstal eller andet i videoerne som du kan bruge til at søge på internettet. For eksempel ”hippier i 1960'erne” ”langhårs mode i 1960'erne”
  • Få dem til at lede efter fotos eller minder, som de måske har gemt fra den gang.
  • Hvis du ikke kan besøge de ældre i familien, så har du måske kontakt med dem via mail, sms eller videotelefoni som Skype, Zoom eller Facetime.
  • Fremstil din egen video, en lydmontage eller en rapport, hvor du genfortæller den historie, som du har fået fortalt af din bedstemor eller oldemor og som du har hørt på videoerne.
  • Fortæl med foto, tekst, video og musik. Du kan også vælge at fortælle historien, som om du selv havde været ung den gang.


Til lærer og forældre
Vi forestiller os at opgaven kan løses af børn på 10 - 15 år.
Opgaven er en model, som lærere og forældre kan tilpasse og som de kan hjælpe børnene med at løse.
Vi forestiller os at opgaven også kan more børnenes hjemsendte forældre. Måske ved I noget om jeres egne forældre, som I kommer i tanker om og får lyst til at fortælle.


Andre kilder om 1960erne:
Facebook siden Husker du 1960erne 
Facebookgruppen Os der var børn i 60´erne og 70´erne
www.1960erhistorier.dk


Udfordring til dig, som er fra 6-15 år gammel

Har du prøvet at gøre noget, som gav dig rigtig dårlig samvittighed?