ISBN 978-87-975025-1-8 

Samuel fri kopi

None

Text

Text

Lyd

59 Episodes

0% Not started yet

Steder fortæller historier

En fortælleøvelse åbnede denne historie  for 8 år siden i en gammel spansk by, hvor jeg arbejdede på en bog om mundtlig historiefortælling efter den gamle opskrift ”Lige ud af hovedet og uden bog”.

Det blev til mange besøg i den gamle by og til mange steder i byen, hvor historiens hovedperson Samuel fik stemme og fortalte mig historien om at blive draget ind i en borgerkrig. En krig, som stadig efter så mange år sætter ondt blod mellem mennesker – også i den gamle, smukke by.

En drøm om at fortælle historien i sin fulde længde blev mulig i Coronatidens hjemmestudie, hvor jeg med simpel teknik fik lært både at sætte lyd og lys, passe knapper og fortælle historien ”lige ud af hovedet og uden bog”

Takket være vedvarende opmuntring fra min ven og kollega Carsten Legaard kan historien nu høres og ses i sin fulde længde på internetsiden for mundtlig fortællekunst, Storybox.dk. En lydroman i 59 afsnit.

Fremover vil jeg også fortælle episoder fra denne lydroman som levende mundtlig fortælling. I den mundtlige fortælletradition er fortalte historier aldrig helt færdige. De udvikler og former sig i mødet med omstændigheder og et levende publikum.

Din reaktion på lydromanen modtages derfor med taknemmelighed. Og opfordringer til at fortælle hele eller dele af historien nok en gang vil blive modtaget med stor glæde.

Samuel fri kopi

Narrated by Alice Fernbank

Jens Peter Madsen har virket som professionel historiefortæller i 30 år. Først i arbejdet som efterskolelærer og seminarielærer. Siden i professionel optræden, undervisning og foredrag. 

Jens Peter Madsen var iblandt de første herhjemme der forbandt fortællekunst og fortællebevægelse med iværksætteri og ideudvikling. I 2009 begyndte han at eksperimentere med fortælling i de dengang nye sociale medier, først YouTube, siden også Facebook og andre.

I 2017 skabte han sammen med ven og kollega Carsten Legaard et nyt, dansk medie for historiefortælling, storybox.dk. 

Under Corona-nedlukningen startede Jens Peter Madsen sin egen hjemmeproduktion af lyd- og videofortællinger, og her fik han endelig tid til at påbegynde indspilningen af lydromanen Samuel, der havde banket på siden 2014. 

Fortælletraditionen har Jens Peter Madsen haft med siden barneårene på landet i Jylland, hvor hans bedstemødre og lærere læste højt og fortalte historier, som det var tradition i datidens skoler og hjem. 

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>