Text
Mange danske, og fynboer i særdeleshed føler ikke at de behøver at læse H.C. Andersens eventyr.
Hans eventyr kender vi da allerede rigtig godt.
Og det er på mange måder også rigtigt, men det er også helt forkert.
Dels er der mange eventyr, som kun de færreste danskere kender og dels er der en masse skønne ordbilleder og humor i eventyrene, som vi kan læse og fryde os over igen og igen.
Jeg fortæller de kendte og elskede H.C.Andersen eventyr mundtligt for at friste dig til at læse dem nok en gang.
Jeg fortæller dem ikke helt som de står i de flotte bøger, men sådan som de har lejret sig inde i min erindring.
Det betyder, at der også er tydelige spor af min egen barnlige fantasi og livsopfattelse i dem.
11 Lessons - None
Text
24 fortællinger fra folkedybet går nye veje som lydbog. Her er ingen oplæsning. Svend Erik Engh fortæller historierne lige ud af oplevelsen, næsten som dengang fortællingerne blev til – rundt om vikingernes bål, ved tingstedet, i markarbejdernes grøftekant eller i folkestuen på herremandens gods. I fortællingerne optræder ofte en vis gammel kone, og somme tider Vorherre eller Fanden selv. Og hver gang de åbner munden, så taler de i en sjov nutidig Glostrup-dialekt med tilhørende udråb og tegneserielyde. Og Tea Bendix' illustrationer følger trop.
ISBN 978-87-975025-1-8
25 Lessons - None
Text
En lydroman om at komme til verden.
15 afsnit for børn fra 9 år og deres voksne
15 Lessons - None
Betalt indhold
Text
Steder fortæller historier
En fortælleøvelse åbnede denne historie for 8 år siden i en gammel spansk by, hvor jeg arbejdede på en bog om mundtlig historiefortælling efter den gamle opskrift ”Lige ud af hovedet og uden bog”.
Det blev til mange besøg i den gamle by og til mange steder i byen, hvor historiens hovedperson Samuel fik stemme og fortalte mig historien om at blive draget ind i en borgerkrig. En krig, som stadig efter så mange år sætter ondt blod mellem mennesker – også i den gamle, smukke by.
En drøm om at fortælle historien i sin fulde længde blev mulig i Coronatidens hjemmestudie, hvor jeg med simpel teknik fik lært både at sætte lyd og lys, passe knapper og fortælle historien ”lige ud af hovedet og uden bog”
Takket være vedvarende opmuntring fra min og kollega Carsten Legaard kan historien nu høres og ses i sin fulde længde på internetsiden for mundtlig fortællekunst, Storybox.dk. En lydroman i 59 afsnit.
Fremover vil jeg også fortælle episoder fra denne lydroman som levende mundtlig fortælling. I den mundtlige fortælletradition er fortalte historier aldrig helt færdige. De udvikler og former sig i mødet med omstændigheder og et levende publikum.
Din reaktion på lydromanen modtages derfor med taknemmelighed. Og opfordringer til at fortælle hele eller dele af historien nok en gang vil blive modtaget med stor glæde.
59 Lessons - None