World Storytelling Day, Verdens fortælledag, er en verdensomspændende fejring af den mundtlige fortællekunst og holdes hvert år på forårsjævndøgn, den 20. marts.
Dagen har udviklet sig på organisk vis siden starten af 00’erne, hvor det første frø blev plantet i Sverige og derfra voksede sig til det globale fænomen, det er i dag.
Idéen med en fælles international fortælledag er at knytte fortællere sammen på tværs af sprog- og landegrænser. Håbet er at det på denne dag vil summe af fortælling på alverdens sprog i nord, syd, øst og vest.
Hver World Storytelling Day har et tema, som fortællerne gerne må lade sig inspirere af, når de vælger hvad der skal fortælles til fejringen.
Temaet for 2026 er Light in the dark – lys i mørket.
I Danmark fejres dagen pænt mange steder. Det kan du se i arrangementsoversigten hos Fortællere i Danmark–
Og hvis der ikke er et arrangement i nærheden af dig, så hop ind på storybox.dk/verdens-fortaelledag-2026 fredag den 20. marts.

