Bussemænd findes – en fortælling om mareridt
En overgang havde drengen Jens Peter ofte mareridt. Han vågnede op og var helt sikker på at ”bussemanden” var i værelset. Han var så bange, at han næsten ikke kunne få luft. Han turde ikke kalde på sin mor. Han lå bare der og kiggede ud i mørket og så noget røre sig i et fjernt hjørne af værelset.
Mindes du mareridt du havde som barn? Det kan være mærkeligt og ubehageligt at fortælle om. Men under de rette omstændigheder er det godt at fortælle børn og børnebørn om minderne. Måske får de også lyst til at fortælle om mareridt som de selv har haft.













