En historie til advent. Send den videre!
Gå ind på siden Historier til advent. Find din yndlingshistorie, kopiér linket og send det til en som trænger. Via sms eller email
Vær med til at brede linket ud i dit eget netværk og i de sociale medier. Så får vi en ekstra hjertevarm jul i år
Vis én af historierne til de andre i den klub, det sogn eller den forening, hvor du har din gang. Og husk at give dem linket
Vi samarbejder med
Folkebevægelsen mod Ensomhed
I følge de seneste opgørelser (2021) er hver ottende dansker ramt af svær ensomhed. Svær ensomhed defineres som en følelse af ensomhed, som melder sig dagligt og som påvirker hverdagen.
Det vil sige at en ud af otte i vores omgangskreds lider af svær ensomhed. Det lyder måske usandsynligt, men husk på, at denne lidelse for det meste er "usynlig" for andre. Konklusionen kunne være så enkel som at hver af os tager fat i en, som kunne være en af de ramte.
Opgaven er blot at være sammen. Gå en tur sammen. Tilbring en hyggestund sammen.
Vores – danske historiefortælleres – bidrag til kampagnen mod ensomhed er indspillede historier. Historier til advent. Du må hjertens gerne bruge historierne til en hyggestund i familien eller omgangskredsen.
Du må også meget gerne genfortælle historierne på din helt egen måde. Det første par gange er det nok lidt kejtet og lidt uvant, både for dig selv og dine tilhørere. Men under alle omstændigheder gør du noget godt for din familie og dine venner.