Godnat Ole, pengene ligger i vinduet
Kender du oprindelsen til sætningen "Godnat Ole pengene ligger i vinduet"?
Historiefortæller Jens Peter Madsen fik talemåden eller sætningen fra sin barndoms postbud, Peter Post, men han forstod først betydningen mange år efter, da han begyndte at undersøge talemådens oprindelse og brug.
Hør lige historien her, så kan du google sætningen senere.
Børn elsker, når deres voksne siger mærkelige sætninger som denne. De forstår det konkret og kigger måske efter pengene, mens de voksne griner og siger andre sjove sætninger.
Det er en leg med sprogets funktion. Det er en udvikling af sprogets metaforiske og etymologiske betydning. Det er disse sproglege som gør, at sproget ikke blot er praktisk snak, men at det også er dybt forbundet med brugernes fællesskaber og kultur.
Videofortællingen er et velegnet eksempel til sprogundervisning i skolen - Se flere ideer på siden "Historiefortælling i skolen"
”Godnat Ole pengene ligger i vinduet” har H.C. Andersen anvendt i sit eventyr om Ole Lukøje, men det er måske endnu ældre. Det er tydeligt, når man læser H.C. Andersen, at også han har moret sig over og dyrket sprogets metaforiske funktion.
Fortællingen her blev vist over 4000 gange på YouTube.com og har mange trofaste brugere.

