Historiefortælleren
Tak for denne gang, siger overskriften på musikeren og historiefortælleren Carl Erik Lundgaards hjemmeside. En kort undertekst uddyber:
"Som følge af tiltagende problemer med mit helbred er jeg beklageligvis ikke mere i stand til at påtage mig arrangementer med historiefortælling og musik. Derfor eksisterer min hjemmeside alene med denne meddelelse."
Hører du til dem som har oplevet Carl Eriks Lundgaards fortællinger om et omrejsende musikerliv afvekslende med numre på harmonikaen, så er du velkommen til at sende
en venlig hilsen til Carl Erik nederst på siden her.
Vi synes, at Carl Erik Lundgaard har bidraget med toner, sange og fortællinger, som fortjener at blive taget frem og lyttet til, også fremover.
Vi bringer her et lille udtog ...
Et liv i musikken
Mette Kathrine møder traditionsbærer, harmonikaspiller, komponist og historiefortæller Carl Erik Lundgaard
Møde med døden
- en film om livet. Produceret af Michael Sonne
En maler, en forfatter og en musiker har alle stået ansigt til ansigt med døden – på hver deres måde. Nu forbereder de et fælles kunstprojekt, der vil forene deres tre kunstarter i en unik forestilling på et museum. Gennem deres rejse mod den store finale deler de deres personlige historier og erfaringer, mens projektet udfordrer og forandrer dem.
En hjertelig affære
Filmproducenten og kunstneren Michael Sonne overværede en aften med Carl Erik Lundgaard og besluttede på stedet at lave denne film:
Simonfortællinger
I samarbejdet med historiefortæller Jens Peter Madsen vendte samtalerne hyppigt tilbage til emner, der havde med alder og grå hår at gøre. Det summede sig efterhånden sammen til den fælles forestilling Simonfortællinger. Her er en forsmag
Og her kan du se hele forestillingen [1 time og 24 minutter]
Gnavne Gamle Mænd
I flere år optrådte Carl Erik Lundgaard med fortællerne Gravers Graversen og Jens Peter Madsen i trioen Gnavne Gamle Mænd. Der var altid nok at brokke sig over ...
Sådan begyndte det
Til undervisningsmaterialet 1960erhistorier.dk bidrog Carl Erik Lundgaard i 2014 med to livsfortællinger fra ungdomsårene med jazz, swing og rocknroll
Fra spillemandsarkivet
Fra rigsspillemændenes arkiv har vi lånt denne bryllupshopsa med Carl Erik Lundgaard
Meddigtning til maleri
Fra fotograf Ard Jongsma har vi lånt denne reportage fra en fernisering med kunstmaleren og vennen Ole Halskov
Michael Sonne

Michael Sonne har en baggrund i at skabe film for døve og senere reklamefilm. Han bringer sin passion for visuel historiefortælling til sin nyeste film, "En hjertelig affære". Filmen er et varmt og dybt portræt af Carl Erik Lundgaard, en musiker, der trods polio i barndommen har lært at spille harmonika. Gennem en blanding af optrædener og dybdegående interviews får vi et indblik i hans liv, hans unikke talent for at fortælle historier, og hvordan han har overvundet livets udfordringer."