Mindesmærket ved Nørre Lyngvig Kirke

– Hvad var det der fangede dig ved mindesmærket ved Nørre Lyngvig Kirke?

Jens Peter Madsen: At det var så markant større end alt andet der på kirkegården. Og så har det sådan en klassisk Nordisk form, noget oprindeligt, på samme måde som fiskernes kamp for at bjærge udkommet og livet på havet.

– Hvad er det for noget med pligten, hvorfor greb det dig?

Pligten spiller en særlig rolle i min opvækst. Jeg er opdraget med pligt –

pligt til at passe på de små – pligt til at hjælpe til – pligt til at være ydmyg – opføre sig ordentligt – at høre efter ...

Jeg gjorde oprør mod pligten i min ungdom, som et tungt åg der lå på min nakke. Jeg krængede det af mig i modsætning til mange andre på min alder. Jeg gik mine egne veje. 

MEN pligtfølelsen sidder jo alligevel i marven på mig, og selv om den var en lænke, så har den jo også været en kolossal styrke. Det er ikke lige meget alt sammen. Det betyder noget, at jeg

trods min personlige frihed også er en betydningsfuld del af et fællesskab. Og det var nok her, at jeg svigtede min søster, da hun lå for døden.

– Hvad bemærkede du ellers dér på kirkegården?

De flyvende skyer over Ringkøbing Fjord og solen, som ind imellem skinnede igen og spejlede sig i fjorden. Den friske blæst, som fik marehalmen til at flyve og glinse i vinden. Dramatisk vejr!