3-6 år
Tekst og illustration: Svend-Erik Engh
Historien om løvemors pandekager tager sin begyndelse, da Karla og Karlo spiller bold. Pludselig mærker de to elefantunger en duft, som de kender så godt – den uimodståelige duft af pandekager ...
Hos løverne begyndte løvemor straks at blande æg, mel og mælk sammen til pandekagedej.
Snart bredte duften af lækre pandekager sig i hele huset.
"Der er pandekager nok til alle,” sagde løvemor.
"Det lyder bare lækkert,” sagde Karla og Karlo i munden på hinanden.
Og det er sådan vores historie slutter: Alle fik en dejlig pandekage til sidst.
MUMS!
Læs den højt for dine børn, eller få den læst op af forfatteren
Pludselig hørte de et elefantastisk trut. Det var deres far, Trut, som kaldte på dem.
Da han fandt dem, spurgte han nysgerrigt: ”Hvad skal I med al den mælk?”
”Vi bærer det over til løvemor, så hun kan lave nogle af sine lækre pandekager,” sagde Karla.
”Tror I, at jeg også kan få en pandekage ?” spurgte far Trut.
De to elefanter placerede mælkespanden under Muh's yver, og langsomt blev mælkespanden fyldt med dejlig varm mælk.
Da spanden var næsten fuld, sagde de tak til Muh og gik, så hurtigt det var muligt uden at spilde mælken, tilbage mod løvernes hus.
Læs den højt for dine børn, eller få den læst op af forfatteren
Karla og Karlo løb hjem og fandt den gule legespand.
De fandt en tynd pensel og noget sort maling og skrev:
M – Æ – L – K, MÆLK
på den gule spand.
"Sådan," sagde Karla. "Nu er det en mælkespand."
Læs den højt for dine børn, eller få den læst op af forfatteren
”Øv,” sagde Karla.
”Se, hvad Øf bruger spanden til.”
”Det er i hvert fald ikke en mælkespand mere,” sagde Karlo.
”Hvor kan vi finde en mælkespand,” spurgte Karlo.
De to elefantunger kiggede på hinanden og smilede. De havde begge fået den samme tanke.
Læs den højt for dine børn, eller få den læst op af forfatteren
Koen Muh stod ude på marken.
”Hej, Muh,” sagde Karla, ”kan vi få noget mælk, så løvemor kan lave flere pandekager?”
”Jo,” sagde Muh, ”selvfølgelig kan I det.”
”Hvor er mælkespanden?” spurgte Karlo.
”Åh nej, det havde jeg helt glemt,” sagde Muh.
”Grisen Øf har taget mælkespanden. Prøv at spørge ham, om han ikke er færdig med det han skulle bruge den til.”
Læs den højt for dine børn, eller få den læst op af forfatteren
“Uhmm” sagde Karla. "Er der også en pandekafe til mig og Karlo?"
“Nej,” sagde løvemor. “Jeg har kun lige lavet nok til mine egne unger, og jeg kan ikke lave flere.”
“Hvorfor ikke?” spurgte Karla.
“Fordi jeg ikke har mere mælk,” sagde løvemor.
”Jeg ved, hvor der er mælk”, sagde Karla.
Læs den højt for dine børn, eller få den læst op af forfatteren
Pludselig stoppede Karla legen og løftede snabelen.
"Kan du lugte det?" sagde hun til Karlo.
"Ja," sagde Karlo. "Pandekager!"
"Duften kommer fra vores naboer løverne," sagde Karla.
Læs den højt med dine børn, eller få den læst op af forfatteren
Karla og Karlo legede deres yndlingsleg med en blå bold og en gul spand.
Karla forklarer, hvordan den leg skal leges:
”Den blå bold skal ned i den gule spand."
"Hvis du bruger din fod, får du 1 point."
"Hvis du bruger snablen, får du 5 point."
"Og hvis du bruger din numse, får du 10 point."
Læs den højt for dine børn, eller få den læst op af forfatteren.
Skift side med de små side-ikoner
Den 20. marts er det forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle, og i hele verden er denne dag Verdens Fortælledag, en tradition startet af svenske fortællere, vistnok i 2007, men nu udbredt til hele verden.
I Nordsjælland handler denne dag om at redde vandmiljøet i en truet fjord, nemlig Isefjorden. “Red Isefjord” er en forening og et initiativ som har fundet bred opbakning i kommunerne langs Isefjord. Denne dag genoptager folk og fiskere langs Isefjord den gamle tradition med at tænde advarselsbål, de såkaldte bavnebål.
Bålene tændes klokken 19, og storybox.dk er med. Vi filmer, når bålene bliver tændt. Når der så er godt blus på, fortæller Carsten Legaard en historie over temaet “Lys i mørket”, der er årets tema til Verdens Fortælledag.
Bavnebålene var før i tiden en advarsel til de fastboende i fjordlandet om, at der var røverskibe på vej, men bålene var i lige så høj grad en advarsel til de indtrængende om, at de ikke skulle regne med at møde de fastboende uforberedte.
Den 20. marts er der fire dage til folketingsvalget, og bålene kan ses som en advarsel til kandidaterne om at stikke en finger i fjorden.
Bavnebålene tændes – her ved Skansesletten i Hundested
Lys i mørket ved Færgelejet i Sølager. Foto: Lasse Kjeldsen
World Storytelling Day, Verdens fortælledag, er en verdensomspændende fejring af den mundtlige fortællekunst og holdes hvert år på forårsjævndøgn, den 20. marts.
Dagen har udviklet sig på organisk vis siden starten af 00’erne, hvor det første frø blev plantet i Sverige og derfra voksede sig til det globale fænomen, det er i dag.
Idéen med en fælles international fortælledag er at knytte fortællere sammen på tværs af sprog- og landegrænser. Håbet er at det på denne dag vil summe af fortælling på alverdens sprog i nord, syd, øst og vest.
Hver World Storytelling Day har et tema, som fortællerne gerne må lade sig inspirere af, når de vælger hvad der skal fortælles til fejringen.
Temaet for 2026 er Light in the dark – lys i mørket.
I Danmark fejres dagen pænt mange steder. Det kan du se i arrangementsoversigten hos Fortællere i Danmark–
Og hvis der ikke er et arrangement i nærheden af dig, så hop ind på storybox.dk/verdens-fortaelledag-2026 fredag den 20. marts.
I efteråret 2023 udgav Svend Erik Engh på The History Press 27 danske folkesagn og folkeeventyr oversat til engelsk og udstyret med fantastiske tegninger af illustratoren Tea Bendix.
I dag to år senere er førsteoplagets 2.000 eksemplarer væk og en revideret 2. udgave er på vej fra det britiske forlag.
I forståelse med forfatteren Svend Erik Engh, illustratoren Tea Bendix samt vore britiske forlagskolleger har storybox.dk udgivet Danish Folk Tales som lydbog på både engelsk og dansk.
En langtidsholdbar gaveidé til historieglade slægtninge og kære venner ude og hjemme.
Den engelsksprogede hardback kan købes online HER
Big Hughie var stor. Han boede oppe i det skotske højland lige syd for den by, der hedder Ullapool. Han boede lige ned til vandet.
Alt var stort på ham. Hænder, fødder, næse, øren, øjne. Alt var sådan dobbelt størrelse …
Nissemand og nissekone 1858
Af historiefortæller Jens Peter Madsen
Nissehistorier har været folkekultur gennem århundreder. Vi er alle fyldt op med nissehistorier og nissefantasier.
Vi har alle fået nissehistorier fortalt, læst op eller hørt dem i TV og radio.
Vi er alle fyldt med nissefantasier fra vores egen barndom.
Du tror sikkert, at du har glemt dem, men det passer slet ikke.
Sæt dig et uforstyrret sted og lad tankerne drage tilbage til din barndoms steder. Du kan også gå en god lang tur alene.
Tænk på det loft, hvor du troede at nissen boede. Syng sangene ”På loftet sidder nissen” ”en lille nisse rejste”, som du sang med dine forældre eller som du hørte i julekalenderen i TV eller radio. Lad tankerne fylde i dit hoved og tag gerne noter.
Senere finder du en tålmodig lytter, som kan tie stille indtil du har fortalt alt det, som du kom i tanker om.
Bagefter kan din tålmodige lytter fortælle dig det som de kom i tanker om.
Hyg dig med din nisse-tankestorm, så bliver du klar til at digte din helt egen nissehistorie, som du kan fortælle sammen med dine børn i skole, institution eller hjem.
Jeg anvender selv denne opskrift, når jeg skaber sammenhæng i min egen nisse-tankestorm –
Du må meget gerne låne den – husk at nævne hvor du fandt opskriften ☺:
1. Find din nisse, giv ham et navn og giv ham en grundhistorie.
2. Du vælger en lokalitet, gerne en du kender godt eller husker tydeligt fra din barndom.
3. Du vælger en eller to bipersoner, som passer til din lokalitet og som har et modspil mod nissen “Min møller hader alt med jul og tror ikke på nisser – og møllerkonen er glad for nisser”
4. Du vælger de første par konflikter “min nisse finder på drillerier, som han kan udsætte den sure møller for” – Du har masser af stof fra din egen barndoms julekalendere eller lån bare mine ideer.
5. Du øver historien med din egen familie, lytter og modtager alt det som du måske får. af ideer, kritik og forslag.
6. Du fortæller historien for dine elever. Du kan følge punkterne ovenfor, nisse, sted, bipersoner, konflikt og slutter med en standard formulering; hos mig “Visse Vasse, hvem tror på nisser” Bagefter fortæller du, at din nisse har brug for deres forslag til drillerier.
7. Du noterer dig deres forslag og ideer og vælger de bedste til næste episode.
Du kan også låne min nissehistorie her fra Storybox.dk – når du husker at sige hvor du har den fra.
Der udkommer en ny historie om Møllenissen Bester Blom hver søndag i Advent
Send mig gerne kommentarer og forslag på mail: post@jenspetermadsen.dk
Af Karsten Mathiasen
I marts måned afholdt Familie og Samfund et velbesøgt arrangement i Roholte Forsamlingshus, hvor man på storskærm viste film med fortælleren Karen Hansen. I filmen fortæller Karen Hansen sagaen om hendes bedstemor, Maren Hansdatter, som svigtede kærligheden til en ung fattig møllersvend for i stedet at gifte sig med en gammel velstillet bonde.
Den 11. november gentog Familie og Samfund succesen med at vise flere film, hvor Karen Hansen fortæller – denne gang om digteren Martin A. Hansen.
Karen Hansen var en stor fan af den berømte digter og kunne fortælle mange af hans noveller udenad. Hun fortæller også om, hvordan hun møder Martin A Hansens mor, Christine. Deres samtaler giver os indblik i digterens liv, og hvilke personer i hans noveller, som er virkelige og hvilke, der er ren fiktion.
Martin A. Hansen var født på Stevns, og hans kones familie var fra Vindbyholt.
Til afslutning hørte vi en meget morsom historie, hvor lille Martin er med sin onkel på en kattejagt. Onklen forsøger at skyde hankatten, der har ædt ællingerne. Efter mange forviklinger lykkedes det da også at skyde katten… Det er bare den forkerte kat.
For mig har det været en stor glæde og ære at få lov til at stå for digitalisering af Karen Hansens efterladte fortællinger, i alt syv VHS-bånd og 20 kasettebånd. Det var en stor fornøjelse til dette arrangement at overrække Karen Hansens børnebørn en USB-nøgle med indholdet af fire kasettebånd med de historier, som hun fortalte for sine fire børnebørn. Hvert barn havde sin yndlingshistorie. Familien gav mig båndene efter det første arrangement i marts måned.
Stor tak til Jørgen Nielsen, som stod for den tekniske side af redigeringen og fremvisningen.
Undervejs gjorde jeg opmærksom på, at en stor del af materialet ligger på Storybox, og at man bare kan google ”Fortælleren fra Vindbyholt”, så kommer det hele frem.
Allerede på vej ud af døren var der en dame, som sagde: ”Jeg har allerede fundet det på min telefon”.
Jeg vil dog anbefale, at bruge en computerskærm i første omgang, for det giver et bedre overblik. Tak til Storybox! Og tak til Familie og Samfund.
Ole Witthøft fortæller
Det er også historien om en ungarsk sociolog og om hvordan vi som mennesker og musikelskere kan lære noget af den store maler og af sociologens berømte bog
Her er så linket til sangeren Don McLeans hyldest til Van Goghs liv og mesterværk
”Min bedstefar er youtuber,” sagde historiefortællerens barnebarn med stolthed i stemmen.
Udtalelsen udløste anerkendende blikke fra barnebarnets kammerater.
YouTube.com er et ungt medie, hvor videomediets hurtighed i produktion og udgivelse har vist sig velegnet til at skabe fællesskaber om hverdagsfortælling. Det kan være om mode, forbrug eller musik. For de ældre brugere kan det være metoder til at løse hverdagens mange opgaver gennem ”todo” videoer, madopskrifter og lignende.
Der er ikke så mange historiefortællere, som udgiver videoer med fortællekunst på YouTube.com. Alligevel får fortællevideoer i god kvalitet flere tusinde visninger på verdens største videosøgemaskine.
Se en af mine favorit video fortællinger på Youtube.com "Godnat Ole pengene ligger i vinduet
Mange traditionelle youtubere forstår måske ikke den mundtlige fortællings langsomme og fremmedartede form. Alligevel når de mundtlige fortællinger i videoform ud til et publikum, som ikke før har mødt den traditionelle og overleverede mundtlige fortællekunst.
Fortællerens egen hidtil bedste brugerkommentar:
”Shit! Dér stjal du lige 7 minutter af mit liv”
Kender du oprindelsen til sætningen "Godnat Ole pengene ligger i vinduet"?
Historiefortæller Jens Peter Madsen fik talemåden eller sætningen fra sin barndoms postbud, Peter Post, men han forstod først betydningen mange år efter, da han begyndte at undersøge talemådens oprindelse og brug.
Hør lige historien her, så kan du google sætningen senere.
Børn elsker, når deres voksne siger mærkelige sætninger som denne. De forstår det konkret og kigger måske efter pengene, mens de voksne griner og siger andre sjove sætninger.
Det er en leg med sprogets funktion. Det er en udvikling af sprogets metaforiske og etymologiske betydning. Det er disse sproglege som gør, at sproget ikke blot er praktisk snak, men at det også er dybt forbundet med brugernes fællesskaber og kultur.
Videofortællingen er et velegnet eksempel til sprogundervisning i skolen - Se flere ideer på siden "Historiefortælling i skolen"
”Godnat Ole pengene ligger i vinduet” har H.C. Andersen anvendt i sit eventyr om Ole Lukøje, men det er måske endnu ældre. Det er tydeligt, når man læser H.C. Andersen, at også han har moret sig over og dyrket sprogets metaforiske funktion.
Fortællingen her blev vist over 4000 gange på YouTube.com og har mange trofaste brugere.
Ole Witthøft fortæller
Charlie Hadens musik er som skabt til en lun sommeraften med rose i glasset og lyden af storby i baggrunden.
Her kunne du oprindelig finde en playliste med musik af Charlie Haden, men den må vi ikke henvise til.
Du kan selv gå ind på din foretrukne musiktjeneste og sø¸ge på sangen "Wayfaring Stranger". Så finder du forskellige versioner af sangen, også med sangens ophav, Johnny Cash. Men glem ikke at høre den dybt indlevede version med Charlie Haden.
Sø¸g på navnet, og sammensæt selv en playliste til en stor oplevelse i hifi, wifi eller airpods.
Ole Witthøft fortæller
Det er også fortællingen om lyden af en særlig caféoplevelse kaldet chillout og om cellosuiter af Johann Sebastian Bach
Ole Witthøft fortæller
Den her musikfortælling handler om drumfills, et fascinerende musikalsk fænomen, som alle kender, ofte uden at vide det.
Få forklaringen på begreber som Pat Boone Debbie Boone, Splat-do og ikke mindst Paradiddle-diddle.
Hør også verdens mest berømte drumfill.
Ole Witthøft fortæller
Når du hører tophits med f. eks. Adele, Justin Timberlake, Taylor Swift, Maroon Five, Justin Bieber, Westlife, Christine Aguilera, Britney Spears og mange andre, så lytter du i virkeligheden til sangskriverhåndværk af en forholdsvis ukendt svensk sangskriver ved navn Max Martin …
Ole Witthøft fortæller
Guitar-soloen var en altdominerende del af musikken i 1970erne. I ungdomshyblerne blev der i den grad spillet på luftguitar. Men i 1979, da bandet Pink Floyd udsendte albummet The Wall, havde guitarheltene opbrugt rampelyset; de var mere eller mindre på vej ud i mørket. Men så ...
Page 1 of 8